Selvtillid handler om tilliden til egne evner og kompetencer – altså troen på, at man kan klare opgaver, udfordringer og krav, som man møder i hverdagen. Selvtillid knytter sig primært til, hvad man kan, og hvordan man vurderer sine færdigheder i konkrete situationer.
Selvtillid er situationsafhængig og kan variere fra område til område. Man kan fx have høj selvtillid i sit arbejde eller i sport, men lav selvtillid i sociale sammenhænge eller i nye og uvante situationer.
Hvordan kommer selvtillid til udtryk?
Selvtillid viser sig ofte gennem adfærd, tanker og følelsesmæssige reaktioner. Tegn på god selvtillid kan være:
- Tro på egne evner og kompetencer
- Mod til at prøve nye ting og tage udfordringer op
- Evne til at håndtere fejl og modgang uden at give op
- Oplevelse af at kunne påvirke og mestre situationer
Lav selvtillid kan derimod vise sig som tvivl på egne evner, frygt for at fejle, tilbageholdenhed eller overdreven selvkritik – især i situationer, hvor man føler sig vurderet.
Hvordan adskiller selvtillid sig fra selvværd?
Selvtillid og selvværd bliver ofte forvekslet, men de dækker over forskellige aspekter af det psykiske liv:
- Selvtillid handler om præstation og kunnen – “jeg kan klare det her”
- Selvværd handler om værdi og accept – “jeg er god nok, som jeg er”
Man kan godt have høj selvtillid og samtidig lavt selvværd, hvis ens følelse af værdi primært afhænger af præstationer. Omvendt kan man have et stabilt selvværd, men være usikker på egne evner i bestemte situationer.
Hvordan udvikles selvtillid?
Selvtillid udvikles gennem erfaringer, gentagelse og feedback. Positive oplevelser med at mestre udfordringer styrker selvtilliden, mens gentagne nederlag eller kritik kan svække den. Omgivelsernes reaktioner – fx fra forældre, lærere, kolleger eller ledere – spiller derfor en vigtig rolle.
Selvtillid styrkes ofte, når man:
- Arbejder med realistiske mål og forventninger
- Øver sig i nye færdigheder i overskuelige trin
- Får konstruktiv og anerkendende feedback
- Tør blive i situationer, der er udfordrende
Selvtillid og psykisk trivsel
Lav selvtillid kan være tæt forbundet med angst, præstationspres og undgåelsesadfærd. Omvendt kan øget selvtillid bidrage til større handlefrihed, mod og trivsel i hverdagen. Selvtillid er ikke en fast egenskab, men noget, der kan udvikles og styrkes over tid – særligt med den rette støtte og forståelse.
Hvad er selvværd?
Selvværd handler om oplevelsen af egen værdi som menneske – altså den grundlæggende følelse af at være god nok, værdifuld og acceptabel, uanset præstationer, succeser eller fejl. Selvværd knytter sig ikke til, hvad man kan, men til hvem man er.
Et stabilt selvværd betyder, at man har en indre fornemmelse af værdi, som ikke i samme grad afhænger af andres vurderinger eller egne resultater.
Hvordan kommer selvværd til udtryk?
Selvværd viser sig i den måde, man tænker om sig selv, forholder sig til andre og håndterer livets udfordringer. Kendetegn ved et sundt selvværd kan være:
- En grundlæggende følelse af at være god nok
- Evne til at acceptere egne styrker og begrænsninger
- Mindre behov for konstant bekræftelse fra andre
- Evne til at håndtere kritik og modgang uden at miste følelsen af værdi
- Respekt for egne grænser og behov
Lavt selvværd kan derimod vise sig som stærk selvkritik, skam, tvivl på egen værdi eller en følelse af ikke at høre til. Mange med lavt selvværd oplever, at deres værdi afhænger af at præstere, være perfekte eller leve op til andres forventninger.
Selvværd og selvtillid – hvad er forskellen?
Selvværd og selvtillid bliver ofte brugt i flæng, men de dækker over forskellige aspekter:
- Selvværd handler om værdi – “jeg er god nok, som jeg er”
- Selvtillid handler om evner – “jeg kan klare det her”
Man kan godt have høj selvtillid og samtidig lavt selvværd, hvis ens selvopfattelse primært er knyttet til præstationer. Omvendt kan man have et stabilt selvværd, selvom man tvivler på egne evner i bestemte situationer.
Hvordan udvikles selvværd?
Selvværd udvikles tidligt i livet gennem relationer, erfaringer og følelsen af at blive set, accepteret og taget alvorligt. Omsorgspersoners respons, tryghed i relationer og gentagne erfaringer med at være værdifuld uden betingelser spiller en central rolle.
Senere i livet kan selvværd påvirkes af relationer, arbejdsliv, livskriser, stress, angst eller gentagne nederlagsoplevelser. Selvværd er dog ikke statisk og kan styrkes gennem øget selvforståelse, nye erfaringer og ændrede måder at forholde sig til sig selv på.
Selvværd og psykisk trivsel
Lavt selvværd er ofte forbundet med angst, depression, præstationspres og relationelle vanskeligheder. Et mere stabilt selvværd kan bidrage til øget trivsel, større handlefrihed og bedre evne til at stå i livets udfordringer.
Arbejdet med selvværd handler ikke om at blive “bedre”, men om at udvikle en mere venlig, realistisk og accepterende relation til sig selv.
