Specifikke fobier er en form for angstlidelse, hvor frygten er rettet mod en bestemt genstand eller situation. Frygten er typisk meget intens og ude af proportion med den reelle fare, og den udløses næsten altid, når personen konfronteres med det, der er fobisk. Mange ved godt, at frygten er overdreven, men oplever alligevel, at den er svær at kontrollere.
Specifikke fobier kan opstå både hos børn, unge og voksne og kan variere i sværhedsgrad – fra mild ubehag til udtalt angst, der begrænser hverdagen.
Hvordan viser specifikke fobier sig?
Når en person med en specifik fobi udsættes for den frygtede genstand eller situation, kan der opstå markante angstreaktioner. Det kan blandt andet være:
- Hjertebanken, svedtendens eller rysten
- Åndenød eller svimmelhed
- Stærk trang til at flygte fra situationen
- Panik eller intens uro
Ofte vil personen begynde at undgå det, der udløser angsten. Undgåelsen kan give kortvarig lettelse, men fastholder på længere sigt fobien, fordi man ikke får mulighed for at erfare, at situationen kan håndteres.
Almindelige former for specifikke fobier
Specifikke fobier kan omhandle mange forskellige ting. Nogle af de mest almindelige er:
- Dyrefobier (fx hunde, edderkopper eller insekter)
- Naturrelaterede fobier (fx højder, torden eller vand)
- Blod-, injektions- og skadefobi (fx nåle, blod eller medicinske indgreb)
- Situationsbestemte fobier (fx flyvning, elevatorer eller tunneller)
Hos børn kan fobier være en del af den normale udvikling, men de bliver problematiske, hvis frygten er vedvarende, intens og begrænsende.
Hvad vedligeholder specifikke fobier?
Specifikke fobier vedligeholdes ofte af en kombination af angstfulde forventninger og undgåelsesadfærd. Kroppens alarmreaktion fortolkes som et tegn på fare, hvilket forstærker frygten. Samtidig betyder undgåelse, at angsten aldrig bliver afkræftet, og fobien får dermed lov til at bestå.
Behandling af specifikke fobier
Specifikke fobier er blandt de angstformer, der responderer bedst på psykologisk behandling. Behandlingen har fokus på gradvis og kontrolleret eksponering for det frygtede samt på at arbejde med de tanker og reaktioner, der opretholder angsten.
Med den rette støtte er det muligt at reducere eller overvinde fobien og genvinde frihed i hverdagen. Specifikke fobier behøver ikke at være en livslang begrænsning.
