Her er et konkret og praksisnært program til at opbygge dit barns selvværd, baseret på psykologisk viden om børns udvikling, relationel tryghed og følelsesmæssig regulering. Programmet kan bruges i hverdagen og tilpasses barnets alder.
Et program til at styrke dit barns selvværd
Grundlæggende forståelse
Selvværd handler om, at barnet oplever sig værdifuldt, acceptabelt og godt nok, uanset præstationer. Et sundt selvværd opbygges primært i relationer – især gennem barnets oplevelse af at blive set, forstået og mødt følelsesmæssigt.
Programmet nedenfor er opdelt i 5 centrale indsatsområder, som tilsammen understøtter barnets selvværd.
1. Følelsesmæssig anerkendelse – “dine følelser giver mening”
Mål: Barnet lærer, at alle følelser er acceptable.
Sådan gør du:
- Sæt ord på barnets følelser:
“Jeg kan se, du blev ked af det” - Undgå at bagatellisere eller fikse hurtigt:
Undlad fx “det er der da ikke noget at være ked af” - Vis ro, også når barnet er vredt eller frustreret
👉 Effekt: Barnet lærer, at dets indre oplevelser er legitime – en grundsten i selvværd.
2. Adskil barnets værdi fra adfærd og præstation
Mål: Barnet oplever sig værdifuldt, også når det fejler.
Sådan gør du:
- Korrigér adfærd uden at kritisere barnet som person
(fx “det var ikke okay at slå” – ikke “du er uartig”) - Undgå ros, der kun handler om præstation
- Brug proces- og indsatsfokuseret feedback:
“Jeg kan se, du gjorde dig umage”
👉 Effekt: Barnets værdi bliver ikke afhængig af at lykkes.
3. Støt autonomi og mod – uden at overtage
Mål: Barnet oplever “jeg kan selv”.
Sådan gør du:
- Lad barnet prøve, også når det er svært
- Støt med nærvær frem for at tage over
- Hjælp barnet i små, overskuelige skridt
Eksempel:
“Jeg er her – du må gerne prøve selv, og vi tager det sammen, hvis det bliver svært.”
👉 Effekt: Mestring styrker både selvtillid og selvværd.
4. Kvalitetstid og ubetinget opmærksomhed
Mål: Barnet oplever at være vigtig – bare ved at være sig selv.
Sådan gør du:
- Skab faste øjeblikke med fuld opmærksomhed
- Følg barnets initiativ i leg eller samtale
- Undgå at korrigere, undervise eller præstere i disse øjeblikke
Det behøver ikke være længe – 10–15 minutters uforstyrret nærvær gør en stor forskel.
👉 Effekt: Barnet mærker “jeg er værd at være sammen med”.
5. Vær rollemodel for selvaccept
Mål: Barnet lærer, hvordan man er venlig mod sig selv.
Sådan gør du:
- Tal respektfuldt om dig selv
- Vis, at fejl er menneskelige
- Sæt grænser på en rolig og tydelig måde
Eksempel:
“Jeg blev frustreret, men det er okay – jeg finder en løsning.”
👉 Effekt: Barnet lærer selvværd gennem observation, ikke forklaringer.
Hvor lang tid tager det?
Selvværd opbygges over tid gennem gentagelse. Det handler ikke om at gøre alt perfekt, men om at skabe et mønster af tryghed, anerkendelse og relationel stabilitet.
Små ændringer i hverdagen kan have stor effekt.
Hvornår kan ekstra støtte være relevant?
Hvis dit barn:
- er meget selvkritisk
- ofte føler sig forkert eller utilstrækkeligt
- trækker sig socialt
- har angst, tristhed eller lav trivsel
… kan psykologisk støtte være hjælpsom – både for barnet og for jer som forældre. Arbejde med selvværd sker ofte bedst i samspil med forældrene.
Kort opsummering
Et stærkt selvværd vokser, når barnet oplever:
- Jeg er okay, som jeg er
- Mine følelser giver mening
- Jeg må fejle og stadig høre til
- Jeg bliver set og mødt
Hvis du ønsker, kan jeg også:
- tilpasse programmet til barnets alder
- lave en version til børn med angst
- lave et ugeprogram med konkrete øvelser
Robusthed
Robusthed handler om evnen til at håndtere modgang, pres og forandringer, uden at miste fodfæste over længere tid. Psykologisk robusthed betyder ikke, at man ikke bliver påvirket af svære oplevelser, men at man har mulighed for at komme sig, tilpasse sig og fungere videre, også når livet er udfordrende.
Robusthed er derfor ikke det samme som at være hårdfør eller upåvirkelig. Tværtimod rummer robusthed både sårbarhed og fleksibilitet.
Hvad kendetegner psykologisk robusthed?
Mennesker med god psykologisk robusthed har ofte evnen til at:
- Håndtere stress og pres uden at bryde sammen
- Regulere følelser i svære situationer
- Tilpasse sig forandringer og nye krav
- Bevare håb og handlemuligheder under modgang
- Søge støtte, når det er nødvendigt
Robusthed handler altså ikke om at klare alting alene, men om at kunne bruge både egne og andres ressourcer.
Robusthed er ikke fravær af følelser
En udbredt misforståelse er, at robuste mennesker ikke bliver kede af det, bange eller frustrerede. Det passer ikke. Robuste mennesker oplever de samme følelser som alle andre, men de har ofte bedre mulighed for at:
- Rumme ubehagelige følelser
- Forstå deres egne reaktioner
- Handle hensigtsmæssigt på trods af ubehag
Robusthed handler derfor mere om følelsesmæssig regulering end om styrke i traditionel forstand.
Robusthed, selvværd og selvtillid
Robusthed hænger tæt sammen med både selvværd og selvtillid:
- Et stabilt selvværd gør det lettere at håndtere nederlag uden at miste følelsen af værdi
- Selvtillid bidrager til troen på, at man kan klare konkrete udfordringer
- Robusthed opstår i samspillet mellem disse – og styrkes gennem erfaring
Man kan godt være robust på nogle områder og mere sårbar på andre.
Robusthed hos børn
Hos børn udvikles robusthed primært i relationer. Børn bliver robuste, når de oplever:
- Trygge voksne, der kan rumme barnets følelser
- Forudsigelighed og tydelige rammer
- Støtte til at prøve selv – uden at blive overbeskyttet
- Anerkendelse af både styrker og sårbarheder
Robusthed hos børn opstår ikke ved at blive “hærdet”, men ved at blive støttet passende i mødet med udfordringer.
Kan robusthed udvikles?
Ja. Robusthed er ikke en fast personlighedsegenskab, men noget, der kan udvikles over tid. Den styrkes blandt andet gennem:
- Øget selvforståelse
- Erfaring med at håndtere modgang i overskuelige doser
- Støttende relationer
- Læring i følelsesregulering og grænsesætning
I psykologisk arbejde er fokus ofte på at styrke robusthed ved at øge fleksibilitet, ikke ved at fjerne svære følelser.
Kort sagt
Robusthed handler om at kunne stå i livets udfordringer uden at gå i stykker – og om at kunne finde vej videre, også når det er svært. Det er en menneskelig kompetence, der udvikles bedst gennem tryghed, forståelse og erfaring.
